Spanager |
I dag er bygningerne på Spanager børneinstitution. |
|
cccccccccccccccccc |
Spanager |
||
-1384 | Spanager ligger i Ejby sogn. I rniddelalderen var Spanager en landsby, hvori der lå en adelig sædegård. 1384 omtales fru Edele Andersdatter af Spanager. | |
1384-1414 | Godset Spanager med tilhørende smågods kom til Sorø Kloster. Da det kom i klostrets besiddelse, blev det i første omgang organiseret som et af grangierne. Det er uvist om landsbyens sædegård tilfaldt klostret. Klostret var ikke så interesseret i at have grangier for langt væk fra Sorø. Så man har nok længe været på udkig efter, om man kunne lave en byttehandel. | |
1414 | Det lykkedes 1414. Bispestolen mageskiftede sig til Spanager mod at give Sorø Kloster godset Bjernede, som lå tæt på Sorø. Vi ved, at bispestolen overtog landsbyen uden sædegården. | |
1417-1421 | Væbneren Erik Jepsen (Due) (død senest 1424) skrev sig til Spanager, altså hovedgården. | |
1421-1440 | Godset arvedes af væbneren Oluf Grubbe, som 1424 skrev sig dertil. | |
1440-ca.1460 | Dennes datter fru Kirsten Grubbe var gift med Jep Jensen Sparre. Denne skal have skænket Spanager til Roskilde domkapitel, som formentlig har nedbrudt gården, der derefter ikke omtales. | |
Ca.1460-1658 | Efter reformationen hørte gårdene i Spanager under Lellinge. Domkapitlets gårde må altså inden 1536 være lagt under bispelenet Lellinge. | |
1658-1661 | Kongedatteren Leonora Christine arvede Lellinge. Og dermed de 5 gårde i det tidligere Spanager. Hun var gift med rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Parret måtte afstå godset med 48 tdr. hartkorn hovedgårdstakst til kronen. | |
De 5 gårde blev lagt øde af svenskerne. | ||
1661-1662 | Kronen beholdt kun godset for en kort bemærkning. | |
1662-1679 | Snart efter skødedes det til hofkøkkenskriver Hans Olufsen (dødt 1670). Hans enke Inger Hansdatter (døde 1688) afhændede 1679 (skøde 1681) godset. | |
1679-1720 | Den nyadlede kammersekretær, senere højesteretsjustitiarius Caspar Schøller overtog godset. Han fik 1680 kongelig bevilling til at lade Spanagergård, der var opretttet af 5 bøndergårde, oprette til en hovedgård., hvis værdi ansloges til 89 6/8 tdr. hartkorn (1688 dog kun 72,2 tdr. hartkorn med 283,9 tdr.land under plov). Efter Schøllers død 1719 solgte enken Johanne Thune (død 1736) året efter Spanager for 26.600 rdl. | |
1720-1736 | Ny ejer blev overkrigssekretær, senere amtmand Christian Carl Frederiksen Gabel (død 1748, tidligere ejer af Bregentved og Ringsted kloster ), der tillige ejede Ottestrup og Giesegård. | |
1736-1923 | Han måtte 1736 skøde sine 3 gårde til Anna Sophie grevinde Schack, enke efter Hans greve Schack til Schackenborg. I følge hendes testamente af 2/6 1760 skulle hendes godser - samlet i et stamhus - tilfalde Frederik Christian Schack, en sønnesøn af hendes ægtefælle i dennes 1. ægteskab. Stamhuset Giesegard med de grevelige Schackske fideikommisgodser Gram og Nybøl oprettedes derefter 1776 (kgl. konfirmation l8/6 1777). Spanagers historie fulgte herefter Stamguset Giesegård. | |
1923- | Ved lensafløsningcn blev Spanagers jorder udstykket til husmandsbrug, og hovcdbygningen (med en lille hovedparcel på 33,1 ha) solgt til Københavns kommune, der her lod indrette hjem for børn, der var tilbage i udvikling. 1938 opførtes en tilbygning (gymnastiksal) til hovedbygningen; 1942 ombyggedes hestestalden til en 4-klasset skole (arkitekt Poul Ilsøe). |